Hvorfor skal det være så svært med CMS
I går var der en artikel på kommunikationsforum.dk om, hvor langt virksomhedernes intranet er med på web 2.0.
Konklusionen var, at det er de ikke!
Jeg kunne ikke dy mig for at kommentere indlægget, idet mine egne erfaringer som medarbejder i forskellige virksomheder - og også som frivillig i en forening - har lært mig, at det kan være rigtig besværligt at publicere på nettet. Og måske der derfor er en sammenhæng i forhold til intranettene i landet.
Jeg har selv arbejdet med Synkron og redigerer i øjeblikket en hjemmeside med Sitecore.
Især sidstnævnte har jeg set mig sur på, selvom jeg har talt med fagfolk, der priser det som et af de bedste.
Vi bruger Sitecore i min sejlklub, Vallensbæk Sejlklub. Ideen var, at alle bestyrelsesmedlemmer skulle være med til at publicere. Der blev holdt kurser, vi øvede os sammen, men de fleste bestyrelsesmedlemmer stod af i afmagt over, at det skulle være så svært.
Og jeg kan godt forstå dem
For det første er der kun begrænset funtionalitet på bakcend, når man ikke kører i Internet Explorer. Lad det være, hvad det er.
Men så skal man ned i træet, for at finde stedet, hvor siden skal publiceres, hvorefter der skal højreklikkes for at oprette en ny side. Så skal man op i explorer og give adgang til at starte en ny side og så skal man højreklikke igen, før man så kan navngive sin nye side og komme i gang.
Er du træt nu? Det bliver bedre
Selve skrivningen af postet fungerer fint nok, bortset fra at man skal dobbeltklikke for at komme ind i hovedtekstfeltet, hvilket lige er en eksta handling, som fra et brugersynspunkt bare er unødvendigt.
Når man så er færdig med at skrive, kommer det sjove. Så skal der publiceres. Og her ryger kæden altså helt af.
Man skal ind i en særlig publiceringsmenu, hvor man skal angive start- og slutdatoer to gange, plus at man skal krydse af i en boks, at man vil publicere på internettet (hvor ellers). Det sker vel at mærke på tre forskellige faneblade, man skal arbejde sig igennem. Men for at det ikke skal være løgn, skal man ind i samme menu en gang til - for den ene indtastning acceptere (af princip?) ikke første gang man indtaster den.
Og så skal man gemme de hele og vente ½ times tid, før man kan se, hvad man har lavet.
Jeg kunne også underholde med de mange steps, der skal til for at inddrage billeder mm. Men jeg tror at billedet er klart nok allerede.
Fokus på brugeren gælder også bag kulisserne
Det er endnu ikke lykkes mig at lave et post - uanset hvor kort - med et tidsforbrug på under et kvarter. Nu er jeg tilknyttet en forening og spytter selv timerne i. Men i virksomheder må det være uforholdsmæssigt dyrt. Det er i hvert fald rigtig irriterende, og jeg må undre mig, at brugere og virksomheder finder sig i det.
Jeg tror da også, CMS-leverandørerne må til at oppe sig. For stadig flere - især yngre - netbrugere får en anden oplevelse i blogverdenen, hvor tingene er helt anderledes intuitive og nemme at have med at gøre.
Der er selvfølgelig ikke så mange valg. Men det kan man jo programmere sig ud af ved at have forskellige brugertyper, der arbejder med forskellig kompleksitet alt efter, hvad de har behov for. Jeg mindes i øvrigt, at Synkron var lidt på vej i den retning.
Men mange hjemmesider lider stille derude, fordi de ikke vedligeholdes nok, fordi det er alt for besværligt. Jeg er overbevist om, at jo nemmere det bliver at publicere, jo mere liv bliver der.
WordPerfekt var også besværligt. Men Word kom og gjorde tingene nemt - også i WP. Nu må CMS-systemerne komme ud af deres WordPerfekt-periode og komme på banen som brugervenlige - for alle. Ellers ender de nok også som det gik for WordPerfekt.
Tilbage til rødderne
Jeg skulle i går undervise i mediernes historie.
I den forbindelse faldt jeg over denne amerikanske TV-udsendelse fra 1995 - Computer Chronicles - der er ret underholdende. Både for dem, der med undren kan se tilbage på internettets jernalder, og for os, der kan huske de lange ventetider, de uendelige og røvsyge indslag på de newsgroups, man abonnerede på. Jeg fandt i hvert fald aldrig en newsgroup, hvor der var interessante indslag i mere end max 10 procent af de samlede indslag, man skulle arbejde sig igennen.
Men nyd udsendelsen.
Ny dimension til bilturene
En bil uden bilradio er som en pung uden Dankort.
De to ting hænger uløseligt sammen, og jeg er sikker på, at slukkede bilradioer er en sjældenhed – især i de biler, hvor man sidde alene.
Jeg hører selvfølgelig også til dem, der får fyldt på med nyheder, musik og De Sorte Spejdere.
På det seneste har mine bilture fået en ny dimension:
Jeg har nemlig downloaded 22 af de seneste udsendelser af Kommunikatonscast. Og det er en fryd for øret – når man ser bort fra deres indledende jingle, der lyder ironisk de første par gange, men siden bare er noget, man skal spole hen over, så man kan komme hen til de guldkorn, som Katrine Emme Thielke og Mikkel Westerkam disker op med.
De leverer en imponerende indsats for hver uge at lave en spændende og vedkommende udsendelse med udgangspunkt i kommunikation. Og her fylder de nye medier godt i billedet, hvilket kun er med til at løfte niveauet for udsendelserne.
Når man så hører dem i sin bil, hvor de snurrer rundt på CD-afspilleren, så er det altså bare bedre end P1. Og så er der kun genudsendelser dér, hvor man hørte noget, der var så interessant, at man måtte genhøre det ved at spole lidt tilbage.
Godt begyndt…
Multimedia er en tidsrøver - især når man prøver på at få en ny blog op at stå - gerne med ens eget helt personlige design.
Der googles en del og der skøjtes hen over et hav af tekniske fagudtryk, som hver især egentlig kræver et opslag ekstra.
Men nu er denne blog kørende, omend jeg ikke har givet op endnu og satser på at få det lært, så jeg kan få sat mit helt personlige præg på denne her sag.
Men velkommen til.